Passion møder
præcision
Bag DARE Bikes koncept ligger en stor passion for cykling med fokus på den unikke løsning. Her handler det ikke om hyldevarer, men om at matche DIG som rytter.
Carsten Knightbridge Niberg
Cykling har været en del af mit liv i mange år. Det begyndte med motionscykling på Bornholm, hvor jeg hurtigt blev fascineret af den frihed og ro, man finder på landevejen. Følelsen af at klikke i pedalerne og forsvinde ud i naturen blev starten på en passion, der siden har udviklet sig til både licenscykling, træningsrejser og professionelt arbejde med high-end cykler.
Som aktiv rytter ved jeg, hvor stor betydning den rigtige cykel har. Ikke kun i forhold til fart og performance, men i lige så høj grad for komfort, selvtillid og følelsen af at cyklen arbejder med dig – ikke imod dig. Det er netop den forståelse, jeg tager med i rådgivningen af andre ryttere.
Gennem årene har cyklingen ført mig til træningslejre i Spanien og videre til nogle af verdens mest anerkendte cykeldestinationer i Frankrig, Italien, Sydafrika, Australien og Taiwan. Erfaringerne fra mange forskellige lande, terræner og cykelmiljøer har givet mig et solidt perspektiv på både udstyr, geometri og individuelle behov.
Jeg har i flere år arbejdet professionelt med salg og konfigurering af specialbyggede sportscykler, hvor fokus altid har været at finde den rigtige løsning til den enkelte rytter. For mig handler det ikke om at presse en standardløsning ned over folk, men om at skabe en cykeloplevelse, der passer til ambitioner, kørestil og personlige præferencer.
Det er også derfor, jeg arbejder med DARE Bikes. Et brand, der kombinerer teknisk performance, æstetik og personlig tilpasning på et niveau, man normalt kun finder hos langt dyrere og mere etablerede mærker. DARE tilbyder et mere personligt alternativ i et marked domineret af store standardiserede brands - uden at gå på kompromis med kvalitet eller performance.
Jeg ser frem til at høre fra dig og forhåbentligt også møde dig til en prøvetur på en DARE.
Med venlig hilsen
Carsten
DARE TO WIN

Fra samtale til drømmecykel
Fire enkle trin til din perfekt tilpassede DARE cykel
Personlig samtale
Vi starter med at forstå dine ønsker, kørestil og ambitioner. Hvad kører du i dag, og hvor vil du hen?
Præcis opmåling
Din nuværende cykel fortæller os alt. Vi måler og kloner din position — eller optimerer den, hvis du ønsker udvikling.
Konfiguration
Vi tilbyder flere standard konfigureret modeller med Shimano vælg imellem Ultegra DI2, SRAM Force AXS begge grupper kommer med power meter. Ønsker du et styr med andre mål end standard så tilbyder vi en samlet pakke; specifikt styr inkl montering for 4995,-
Levering & opfølgning
Din cykel leveres fuldt samlet og justeret. Vi følger op og sikrer, at alt føles perfekt.
Book en testkørsel
Vi tilbyder testkørsler, så du selv kan mærke DARE-kvaliteten. Vi kommer gerne ud til din cykelklub, virksomhed eller arrangerer en personlig prøvedag.
Ring på 6019 0402 eller skriv til info@rouleurs.dk – og oplev forskellen.
